Arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen.
Vi tilbyder at gennemføre arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen på alle typer projekter. Vi har erfaring med både sygehusbyggeri, skoler, institutioner, indkøbscentre, boligblokke, plejehjem, renoveringsarbejder, nedrivningsprojekter, værksteder, industribyggerier, højhuse, jord- og kloakarbejder, vejarbejder m.fl. Vi arbejder efter et kvalitetsstyret system som sikrer at vi altid kommer alle lovpligtige processer igennem under projekteringsarbejdet. Især forebyggelse af ulykker, fortsat drift af institutionen og det fremtidige arbejdsmiljø er vores speciale.
Et andet speciale er vores effektive afgrænsning af byggepladsindretning og udarbejdelse af PSS. Det sparer penge at få helt styr på hele byggepladsindretningen fra starten og får det hele aftalt i PSS.
Endvidere er vi ifm. ESCO-projekter specialister at indarbejde miljøsanering i energi-projekterne, så arbejdet kan udføres billigst muligt for bygherren.
Kontakt os for nærmere oplysninger og pris for arbejdsmiljøkoordinering.
Efter den 1. Januar 2009 skal der på alle projekter hvor der er 2 arbejdsgivere samtidig foretages en arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen.
Det er en metode til sikring af både det fremtidige arbejdsmiljø og arbejdsmiljøet under udførelsen af projektet.
1) Det fremtidige arbejdsmiljø omfatter arbejdsmiljørigtig indretning og drift af arbejdspladserne, herunder også vedligeholdelse, reparation og rengøring.
2) Sikkert arbejdsmiljø under udførelsen omfatter værktøjer og metoder, der sikrer at både projekterendes og bygherrens arbejdsmiljøpligter bliver opfyldt i udbudsmaterialer og i selve udførelsesfasen.
Arbejdsmiljøkoordinering i projekteringsfasen omfatter projektering og planlægning med følgende arbejdsopgaver som skal gennemføres af arbejdsmiljøkoordinatoren og ikke den projekterende.
- Forebygge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer i projektet.
- Koordinere med de projekterende.
- Planlægning og tilpasning af de enkelte byggefaser sikkerhedsmæssige forsvarligt og især farlige aktiviteter.
- Udarbejde PSS, byggepladsplaner, tidsplaner, specifikke foranstaltninger mod farlige aktiviteter til udbudsmaterialet. (Gælder ikke små og mellemstore byggepladser).
- Udarbejde en journal(risikoanalyse/liste over særlige sikkerhedsmæssige forhold). Samarbejde med de projekterende.
- Nødvendige forundersøgelser, risici, tekniske installationer, vurdering af brug af egnede tekniske hjælpemidler, fastlægge kontrolprocedurer, indrette byggepladsens færdselsarealer og oplagspladser, koordinering af beredskab.
- Aftaler om sikkerhedsforanstaltninger i fælles områder.
- Afklare grænseflader med de projekterende.